Smartlog v. II » Det fede design
Opret egen blog | Næste blog »

Det fede design ...

14. feb 2009 23:43, erikenev

Vores verden er fyldt med smukke, betagende, fantastiske, vidunderlige og inspirerende ting. For en Art Director som mig, kan det være en skæv streg, et følelsesladet foto eller et nyskabende webdesign der kan gøre mig målløs.

Vores verden er også fyldt med uinspirerende, afskyelige, frastødende, talentløs og ualmindelige kedelige ting. For et menneske som mig, er det på ingen måde svært at finde eksempler på.

Men der findes ikke noget i denne verden, der er nemmere end at nedgøre de ting vi ikke finder smukke. Det er så uendelig let at sige, at noget er grimt. Hvorfor ikke gøre det en smule sværere for os selv og fokusere på det æstetiske og smukke - og forklare hvilke følelser det sætter i gang inden i os.

Jeg underviser til tider på nogle Adobe Illustrator kurser og her støder jeg på fantastisk mange spændende mennesker med mange spændende ideer og skæve vinkler. På det sidste Illustrator kursus stiftede jeg bekendtskab med en kursist, som gav mig en række links, som jeg siden har nydt godt af.

Prøv f.eks. at se logopond som er et sted sprængfyldt med ... ja det siger næsten sig selv ... fede logoer.  Eller prøv the best designs. For mange mennesker ser det nok umiddelbart ud som et par almindelige links. Men det er snyd - for i virkeligheden er det to kilder til MANGE timers inspiration og nydelse.

God fornøjelse!

Se også min profil på http://www.united-creatives.dk/Profiler/MinProfil/tabid/62/Default.aspx